af Jacob Skyggebjerg<\/em><\/p>\n\n \u2022 Et t\u00e5beligt dr\u00f8mmeri om at v\u00e6re ung i 97<\/strong><\/p>\n\n Jeg gad godt at pr\u00f8ve at v\u00e6re ung dengang i 97 f\u00f8r mobiltelefoner og internet alle vegne, jeg gad godt at pr\u00f8ve at v\u00e6re ung og sidde p\u00e5 et v\u00e6rtshus i K\u00f8benhavn, S\u00f8ren Geds garage, ser jeg for mig, hvis det da fandtes dengang, sidde der ved et bord med en fugtigt kold Tuborg flaske foran mig og tale med nogen om Sorten Mulds album Mark II, at det lige har vundet to grammyer, tale med nogen om det, og ikke ane noget om denne tid, denne fremtid, hvor al information i verden, eller en m\u00e6ngde information, der ligner al information i verden, men som overhovedet ikke er det, ikke engang s\u00e5 rigelig en m\u00e6ngde information, som der er i en enkelt menneskekrop, som for eksempel min, men alts\u00e5: hvor al denne information ligger frit tilg\u00e6ngelig i lommen p\u00e5 enhver, eller i hvert fald enhver, der har et dankort med adgang til en vis sum penge. Jeg gad godt at sidde der i v\u00e6rtshusbelysningen p\u00e5 S\u00f8ren Geds garage, helt julelyset belysning, og udenfor regner det, eller ogs\u00e5 har det regnet, og asfalten, den k\u00f8benhavnske asfalt, som jeg selv i 97 aldrig havde betr\u00e5dt, ligger v\u00e5d, skinnende, sort og dufter, dufter, dufter af regnen.<\/p>\n\n \u2022 Kat<\/strong> <\/p>\n\n Find en kvinde, der kalder p\u00e5 dig, som denne kvinde kalder p\u00e5 den kat der.<\/p>\n\n \u2022 Gartners tanke fed sommer<\/strong><\/p>\n\n Ja, jeg griner af mine planter, n\u00e5r jeg g\u00e5r ude hos dem. Jeg griner af den m\u00e5de, de opf\u00f8rer sig p\u00e5 – og med det mener jeg den m\u00e5de, de reagerer p\u00e5 deres omverden p\u00e5. Jeg fniser s\u00e5dan helt fr\u00e5dende og f\u00e5r vand i \u00f8jnene – for jeg forst\u00e5r dem s\u00e5 godt.<\/p>\n\n <\/p>\n\n\n