af Marie Louise Hansen<\/em><\/p>\n\n Det var lige efter morgenmaden. Michelle gik ned for at \u00e5bne postkassen. Hun kom hurtigt op igen, der var nok ikke noget. Jeg sad i sofaen med alle hendes v\u00e5de kys i mit ansigt. Jeg var glad og m\u00e6t. Vi havde lige spist skinketoast. Hun gik p\u00e5 badev\u00e6relset og l\u00e5ste d\u00f8ren efter sig, det g\u00f8r hun kun, n\u00e5r hun skal skide. Det m\u00e5 jeg ikke se. Jeg m\u00e5 gerne se, n\u00e5r hun tisser og n\u00e5r hun bader, men ikke, n\u00e5r hun tager en nummer to, heller ikke selv om vi har kendt hinanden i snart fire \u00e5r. I starten af vores forhold lukkede hun ogs\u00e5 d\u00f8ren til stuen, n\u00e5r hun skulle skide, hun r\u00f8mmede sig mange gange, n\u00e5r der kom plaskelyde fra hendes lorte, det kunne jeg h\u00f8re gennem v\u00e6ggen mellem stue og badev\u00e6relse, som er meget tynd i vores lejlighed.<\/p>\n\n Nogle gange g\u00e5r jeg i bad sammen med hende, det er dejligt, hun er vist nok p\u00e6n, Michelle. Hendes n\u00f8genhed er ret stor, hun fylder hele bruseren ud, og jeg stirrer som hypnotiseret, n\u00e5r hun vasker sine deller. Det er meget fascinerende. S\u00e5 smiler hun til mig, jeg m\u00e5 gerne se p\u00e5 Michelle.<\/p>\n\n Jeg husker ikke, hvorn\u00e5r indskydelsen kom. Det var ikke fordi, at jeg var utilfreds med vores forhold, slet ikke, jeg var tilfreds, m\u00e6t og glad. Jeg fik meget opm\u00e6rksomhed. Michelle er en kvinde, der kan passe sit job som SOSU og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig mig. Hun er rummelig som et helt hus. Jeg kommer n\u00e6sten i f\u00f8rste r\u00e6kke, for vi har ingen b\u00f8rn. Jeg kunne nu godt t\u00e6nke mig et barn, men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 er det nok meget godt. Vi har det jo godt som vi har det, det siger Michelle altid, n\u00e5r vi ligger i sengen og ser film og spiser popcorn. Vi ser mange film og spiser altid, n\u00e5r vi ser dem. Vi spiser burgere, pizza, slik og chips. Michelle spiser n\u00e6sten aldrig salat, det kan jeg faktisk meget godt lide ved hende.<\/p>\n\n M\u00e5ske var jeg tr\u00e6t af bare at g\u00e5 hjemme. Jeg kedede mig, det var nok der, hunden l\u00e5 begravet. Jeg har aldrig haft nogle seri\u00f8se karriereovervejelser, jeg var s\u00e5dan set i mit rette element i vores 2\u2019er. Hjemmeg\u00e5ende, det var mig.<\/p>\n\n Michelle er ligeglad, hun vil vist nok helst have mig hjemme. N\u00e5r jeg en sj\u00e6lden gang f\u00e5r lov til at se naturudsendelser i TV, s\u00e5 taler hun altid ind over programmet, hun siger, at det godt nok ikke er hende at vandre i bjerge eller g\u00e5 p\u00e5 savannejagt, det er da s\u00e5 kedeligt, som det kan blive, der er jo ingen butikker. Hun zapper ret hurtigt over p\u00e5 Home and Away, som hun elsker. Jeg gaber og l\u00e6gger mig ned i sofaen med hovedet i hendes sk\u00f8d, det er s\u00e5 bl\u00f8dt, at jeg let falder i s\u00f8vn.<\/p>\n\n Nogle gange, n\u00e5r hun har haft nattevagt, s\u00e5 ser vi Oprah. Michelle har meget let til t\u00e5rer, is\u00e6r hvis det handler om kendte, der hj\u00e6lper fattige mennesker, eller m\u00f8dre, der giver deres ene nyre v\u00e6k til b\u00f8rn, de ikke kender. S\u00e5dan noget kan jeg slet ikke forst\u00e5, men vi putter os ind til hinanden i sofaen og hun smiler gennem t\u00e5rer, hun er s\u00e5 glad for mig, siger hun. Jeg er det bedste i hendes liv.<\/p>\n\n Jeg ved ikke, om Michelle er det bedste i mit liv. Det har jeg egentlig aldrig t\u00e6nkt over. Jeg er nok bare blevet, for hvor skulle jeg ellers g\u00e5 hen. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man f\u00e5r, det siger Michelles far altid. Han hedder Frede. N\u00e5r vi kommer ud til Frede og Inga, som hans kone hedder, f\u00e5r vi n\u00e6sten altid fl\u00e6skesteg, s\u00e5 \u00e6der jeg s\u00e5 meget, at jeg kaster op, n\u00e5r vi kommer hjem.<\/p>\n\n \u201dF\u00e5r han ikke noget at \u00e6de derhjemme\u201d, siger Frede, n\u00e5r jeg knaser min femte fl\u00e6skesv\u00e6r. Han buldrer altid i stemmen, n\u00e5r han taler, det er h\u00f8jt, men hyggeligt, hans stemme er bl\u00f8d som en tom oliet\u00f8nde. \u201dN\u00e5, men det er skidt til den gode side, s\u00e5 kan han lide maden, mor.\u201d Inga smiler og t\u00e6nder en LA. Ude hos Frede og Inga m\u00e5 der ryges indend\u00f8rs. Michelle ryger ogs\u00e5, men hjemme ryger hun under emh\u00e6tten. Hun vil ikke have nikotinv\u00e6gge. \u201dKan jeg tigge en sm\u00f8g, mor?\u201d. Inga kaster en over fra pakken. Jeg hader, n\u00e5r hun har r\u00f8get. Det er som at slikke p\u00e5 et askeb\u00e6ger, men det siger jeg ikke til hende.<\/p>\n\n Efter fl\u00e6skestegen ser vi som regel TV Charlie eller rejseprogrammer p\u00e5 DK4. TV Charlie f\u00e5r mig til at falde i s\u00f8vn, men jeg behersker mig altid og s\u00e6tter mig i den stol, som jeg ved, at ingen af dem bruger, s\u00e5 kommer jeg ogs\u00e5 lidt v\u00e6k. De taler om, hvor meget Helmut Lotti og Hansi Hinterseer tjener. Inga siger, at Hansi giver mange penge v\u00e6k til godg\u00f8rende form\u00e5l, men det tror Frede ikke p\u00e5. Frede er ikke vild med nogen af dem, han hader is\u00e6r den brune tysker, men det er nok mest fordi Inga har et s\u00e6rligt smil p\u00e5 l\u00e6ben, n\u00e5r han optr\u00e6der. Hun vil ogs\u00e5 gerne se ham, n\u00e5r han kommer til Herning. \u201dDet g\u00f8r du bare\u201d, siger Frede, \u201djeg bliver sgu hjemme.\u201d<\/p>\n\n DK4 derimod har gode programmer om rejser, der er campingpladser i hele verden, s\u00e5 man kan bare tage af sted. \u201dSkal I p\u00e5 kamping i \u00e5r?\u201d, sp\u00f8rger Michelle. \u201dM\u00e5ske, hvis far gider\u201d, svarer Inga. Hun t\u00e6nder en sm\u00f8g, mens hun sender kagefadet rundt, det er ikke hjemmebag, og alle kagerne smager ens, b\u00e5de med og uden sukker ovenp\u00e5. Jeg kunne \u00e6de hele fadet, men det g\u00f8r jeg ikke.<\/p>\n\n P\u00e5 DK4 kommer der et program om en mand, der har et f\u00e5rebrug i Sydfrankrig. Det ser dejligt ud, han g\u00e5r bare rundt hele dagen blandt f\u00e5r og hunde, der er marker, dale og bakker, s\u00e5 vidt \u00f8jet r\u00e6kker. Jeg lever mig rigtig ind i udsendelsen, indtil der pludselig zappes over p\u00e5 en anden kanal. Frede vil se krimi. \u201dVi skal ogs\u00e5 hjem nu\u201d, siger Michelle. Jeg er villigheden selv, for jeg fik hele 15 minutter af en udsendelse, der interesserer mig. \u201dDu har det sgu godt, hva\u00b4\u201d, siger Frede og ryster mig. Han kysser Michelle p\u00e5 kinden, jeg f\u00e5r en h\u00e5nd p\u00e5 kinden af svigermor og et h\u00e6st farvel i d\u00f8r\u00e5bningen. Ja, jeg har det sgu godt.<\/p>\n\n Hvorfor er det s\u00e5, at jeg f\u00f8ler mig s\u00e5, ja, hvad skal jeg kalde det. Rastl\u00f8s. Rastl\u00f8s, det er vel det, jeg er.<\/p>\n\n Det var lige efter morgenmaden. Jeg sprang op af sofaen og gav mig til at g\u00e5 frem og tilbage i stuen, mens der kom plaskelyde fra badev\u00e6relset. Da bruset fra toilettet havde lagt sig, kom Michelle ud. Hun stod med Ingas Ude og Hjemme i h\u00e5nden og s\u00e5 lidt tr\u00e6t ud. Hun var kommet hjem efter en nattevagt. \u201dVil du med ind\u201d, sagde hun og pegede p\u00e5 sovev\u00e6relset. Jeg blev st\u00e5ende p\u00e5 gulvet. Hun sagde, \u201dn\u00e5, men det m\u00e5 du ogs\u00e5 selv om. Jeg l\u00e6gger mig.\u201d Hun skulle nok ikke se TV i dag eller spise slik, hun ville nok sove med det samme. Jeg sukkede og blev st\u00e5ende. Pludselig h\u00f8rte jeg en lyd, den kom nede fra opgangen. Jeg gik hen til d\u00f8ren og kiggede ud, der var kommet en spr\u00e6kke i den, fordi Michelle havde glemt at sm\u00e6kke efter sig. Trappetrinene b\u00f8lgede nedad, de s\u00e5 uendelige ud. Jeg m\u00e6rkede den str\u00f8m, der var i dem og steg bare p\u00e5. Ligesom p\u00e5 en bus. Pludselig stod jeg nede i opgangen og her blev jeg s\u00e5 st\u00e5ende. Hvorfor gemte jeg mig ikke. Jeg n\u00e5ede ikke at t\u00e6nke videre over det, f\u00f8r Michelle kom bumpende ned i en lidt for lille T-shirt. Hendes f\u00f8dder var bl\u00f8de og tunge, de klaskede p\u00e5 trinene, da hun tog mig i favnen og gik op sammen med mig. DET ved du godt, at du ikke m\u00e5. Ja, DET ved jeg sgu godt, at jeg ikke m\u00e5.<\/p>\n\n\n