af Aragorn<\/em><\/p>\n\n Selskabet Ethereal Data har kun \u00e9n vedt\u00e6gt: Vi besk\u00e6ftiger os ikke med det synlige.
Til den seneste jubil\u00e6umsfest havde man planlagt noget ganske genialt. I midten af festlokalet, som var en idr\u00e6tshal med d\u00e6mpet belysning, havde man placeret en kvadratisk kasse, cirka ti meter p\u00e5 hver led. Kassen var malet med verdens sorteste maling, en \u201dnanoteknologisk nyskabelse fra NASA, som sluger over 99 procent af det synlige lys\u201d, stod der i informationsbrevet. Den var s\u00e5 sort, at kassen lignede en flade. Fornemmelsen af rum forsvandt fuldst\u00e6ndig. Man kan nok forestille sig, at det var noget, der kunne fyre op under folk.
\u00c9n efter \u00e9n skulle vi ind i kassen, \u201dind og opleve det usynlige\u201d, som det hed. Det var ikke til at sige, om der fandtes en egentlig indgang. Hvad der lignede kassens forside, kunne lige s\u00e5 vel v\u00e6re dens bagside. Hj\u00f8rnerne fl\u00f8d ud under hallens loft.
Jeg n\u00e6rmede mig med lange skridt hen over en badmintonbane. Men den sorte flade var p\u00e5 \u00e9n gang uendelig t\u00e6t p\u00e5 og fjern. Jeg kunne ikke n\u00e5 den. Jeg missede med \u00f8jnene. Eller gjorde jeg? Jeg vendte mig, s\u00e5 ned i gulvet, ledte efter de gr\u00f8nne servelinjer, men lige lidt hjalp det. Alting var sort. Jeg var inde i kassen.
Hvordan var det nu med dem, der sad fast i laviner? Var det noget med, de fulgte efter deres spyt ud af snemasserne? Jeg spyttede. Men kassen slugte lyden. Og klatten kunne jeg ikke se. S\u00e5 pr\u00f8vede jeg at l\u00e6gge mig ned. Men det var som om, jeg ikke var sikker p\u00e5, om jeg nu ogs\u00e5 l\u00e5 ned. Som om gulvet ikke tilb\u00f8d mig noget. Det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan, en edderkop har det, n\u00e5r den sidder i loftet.
De andres lyde rungede i kassen. Dorthe var utryg. Hendes stemme hakkede. Men jeg anede ikke, hvor hun var i forhold til mig. Vi var ikke l\u00e6ngere punkter i et rum. Jeg r\u00e5bte hendes navn. Men r\u00e5bet faldt ligesom ind i mig selv, tilbage, ned i halsen, og blev til en gurglende lyd.
S\u00e5dan gik vel en tid. Jeg l\u00e5 eller sad. M\u00e5ske stod jeg. Jeg var ikke bange. Jeg f\u00f8lte ingen sult eller t\u00f8rst. Intet ubehag. Men til sidst blev jeg tr\u00e6t. Jeg sov m\u00e5ske. N\u00e5r jeg sank mit mundvand, var det som vand gennem et ned-l\u00f8bsr\u00f8r. N\u00e5r jeg str\u00f8g h\u00e6nderne p\u00e5 maven, var det som om to, m\u00e6gtige himmellegemer gned hinandens overflader.
Jeg ved ikke rigtig hvor l\u00e6nge, jeg har v\u00e6ret i kassen. P\u00e5 s\u00e6rligt triste dage \u2013 jeg siger dage, men der kan ogs\u00e5 v\u00e6re tale om sekunder eller \u00e5r \u2013 h\u00e6lder jeg mest til, at jeg er d\u00f8d. At kassen er et mordv\u00e5ben. Men s\u00e5 minder jeg mig selv om, at jeg er en del af foreningen Ethereal Data, og at ingen, selv ikke Karsten Kasserer, ville sl\u00e5 ihjel i intethedens navn. Ellers arbejder jeg med to forskellige hypoteser.
Den ene er, at min krop er kommet ud igen, men at min hukommelse p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sidder fast inde i kassen. At jeg har sl\u00e5et hovedet eller m\u00e5ske drukket af den sorte maling. At kassen er det sidste, jeg kan huske og derfor det eneste, der er. At jeg nu sidder hjemme ved Dorthe og spiser oliven uden at sige noget.
Den anden hypotese er, at tiden er g\u00e5et i st\u00e5, eller rettere, at det opleves s\u00e5dan for mig. At tiden ikke kan findes uden et rum, den kan str\u00e6kke sig i.
De to hypoteser strides.
Jeg har mistet fornemmelsen af min krop. N\u00e5r jeg gnider h\u00e6nderne, er det ikke to h\u00e6nder, der m\u00f8des, men en flydende masse af hakket k\u00f8d, der flettes ind i sig selv. Der opst\u00e5r en knitrende lyd. Men den har ikke noget udgangspunkt. Og jeg h\u00f8rer ikke i traditionel forstand. \u00c5h, det er ikke, som n\u00e5r Dorthe h\u00e6ldte hvidvin i glasset, den gurglende trille, og lyden i hendes mund, n\u00e5r hun gnaskede og suttede p\u00e5 en olivensten. Lydene herinde er alle sammen ens. Hvis jeg hoster, kommer der en knirkelyd alle steder fra. Og den sendes alle steder hen.
Jeg vil ikke sige, at jeg keder mig. Alting er muligt i kassen. Den er ikke l\u00e6ngere sort. Og m\u00e5ske er den ikke engang en kasse. Den har p\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdig vis p\u00e5taget sig alle farver og former. Det lyser\u00f8de str\u00e5ler i det m\u00f8rkebl\u00e5, som n\u00e5r man lukker sine \u00f8jne og trykker p\u00e5 l\u00e5gene med sine fingre. En hvid strand tager form, et par b\u00f8lger skyller ind, lyset str\u00f8mmer over, og scenen bliver gr\u00f8n, noget ligger i skovbunden og jamrer, jeg l\u00f8fter det, ikke med en h\u00e5nd, men med en fornemmelse, jeg lytter til det lille dyr, m\u00e5ske er det en mus eller en egernunge, den piber en lille melodi, og jeg kryber ind i dens pels, jeg bliver lille og lodden, rejser mig p\u00e5 bagbenene, snuser til skovens s\u00f8de dufte, slikker p\u00e5 en moskl\u00e6dt sten, kravler ned i en dyb hule og kommer ud gennem et st\u00f8vsugerr\u00f8r, sk\u00f8jter henover et parketgulv, nu blot som fnug, nu blot en bev\u00e6gelse.
Dorthe og jeg. Blev vi ikke gift her i m\u00f8rket? Var jeg ikke nede p\u00e5 kn\u00e6 eller p\u00e5 albue og anmode om hendes h\u00e5nd? Smeltede vi ikke sammen og rejste v\u00e6k, blev jeg ikke suget op i hende p\u00e5 en strand i Kroatien? Og blev jeg ikke valgt til formand for selskabet? Var kassen ikke min id\u00e9? St\u00e5r de andre ikke p\u00e5 r\u00e6kke nu, i m\u00f8rket og klapper, blinker anerkendende til mig som fjerne planeter, l\u00f8fter deres gennemsigtige drikke og smiler i horisonten? Og falmer jeg ikke nu, gr\u00e5ner min hud ikke, vaskes farverne ikke ud af kassen, l\u00f8ber det klare vand ikke ned i et r\u00f8r og forsvinder?<\/p>\n\n\n