af Kirstine Nielsen Degn<\/em><\/p>\n\n Jeg ligger bange i m\u00f8rket og lytter til regnens h\u00e5rde slag mod ruderne. Da jeg v\u00e5gner, er det holdt op. S\u00e5 blev det heller ikke i nat. Gr\u00e6sset ser svampet ud som en moseeng. Ikke at jeg nogensinde har v\u00e6ret p\u00e5 en moseeng. Det er nok en del af problemet. Jeg fylder m\u00f8jsommeligt elkedlen op til dens minimumskrav. Det er vigtigt ikke at koge for meget vand, men ogs\u00e5 vigtigt ikke at \u00f8del\u00e6gge elektroniske genstande. Is\u00e6r elkedler for dem ved jeg slet ikke hvor jeg skulle g\u00e5 hen med for at f\u00e5 dem repareret. Lyset er stadig uldent udenfor, s\u00e5 jeg suger k\u00f8leskabets bl\u00e5lige til mig, imens jeg tager min morgenmad ud. Det kan godt blive flovt og alt for personligt at afsl\u00f8re, hvad man spiser.<\/p>\n\n\n