af Anna M\u00f8ller<\/em><\/p>\n\n Det havde v\u00e6ret en fejl at indrykke den annonce. Kommoden kunne han sagtens blive ved med at bruge, selv om der ikke var t\u00f8j i den lige nu, og hvem sagde, han ikke ogs\u00e5 ville f\u00e5 overskud til at male den p\u00e5 et tidspunkt?
Dengang han arbejdede p\u00e5 genbrugsstationen, havde der st\u00e5et v\u00e6rre m\u00f8bler ovre i byttecentralen, skabe, hvor skufferne bandt, og hvor knopperne faldt af, bare man hev lidt i dem. Alligevel var hun vist blevet skuffet over at se den. Den var m\u00e5ske mindre end de m\u00e5l, han havde opgivet? J\u00f8rgen kl\u00f8ede sig i nakken. Han havde brugt m\u00e5leb\u00e5nd og v\u00e6ret omhyggelig med at taste rigtigt inde p\u00e5 maskinen, som han ellers aldrig brugte, men m\u00e5ske havde han ramt et forkert tal. Det ene brilleglas i l\u00e6sebrillerne havde en revne, og styrken var heller ikke rigtig, men hvad gjorde det.
J\u00f8rgen landede dybt i l\u00e6nestolen, og som altid gik der ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Misser hoppede op og lagde sig til rette i hans sk\u00f8d. Den lille bl\u00f8de kat.
\u00bbS\u00e5 er det bare dig og mig igen,\u00ab sagde han ud i stuen, og Misser svarede med at spinde. Den havde en pude inde i sovev\u00e6relset, men ogs\u00e5 en i stuen og i k\u00f8kkenet, og alligevel foretrak den at hoppe op og ligge p\u00e5 hans sk\u00f8d.
Hun var ankommet kun en smule senere, end hun havde skrevet. Klokken to. Hun havde en lille lysh\u00e5ret pige p\u00e5 sl\u00e6b, s\u00f8d s\u00e5 hun ud, men kvinden havde brokket sig gevaldigt. Han ville have lavet kaffe og budt hende p\u00e5 en kop, men s\u00e5 havde han glemt det igen, og pludselig bankede damen med d\u00f8rhammeren, s\u00e5 hele huset rystede.
\u00bbDer er vejarbejde hele vejen ned ad gaden, s\u00e5 jeg m\u00e5tte parkere oppe ved skolen og g\u00e5 i ti minutter,\u00ab sagde hun, og J\u00f8rgen nikkede, for det vidste han jo godt. Det havde der v\u00e6ret i flere uger nu. Han vidste ikke, hvad de lavede, m\u00e5ske var det noget med kloakken? Men der var aldrig nogle arbejdsm\u00e6nd derude, n\u00e5r han skimtede ned ad vejen, s\u00e5 m\u00e5ske var de st\u00f8dt p\u00e5 et problem i undergrunden.
Barnet var end ikke kommet ind i stuen, s\u00e5 havde hun tabt sin slikkepind, s\u00e5 den faldt ind i hj\u00f8rnet, hvor der l\u00e5 kattetotter her og der, og kvinden havde set sur ud. J\u00f8rgen pr\u00f8vede at vise kommoden frem, men hun kiggede n\u00e6rmest ikke p\u00e5 den og endte med at stikke slikkepinden i lommen, s\u00e5 barnet gr\u00e6d.
\u00bbDu kan k\u00f8re bagom og ned ad alleen, s\u00e5 kommer du uden om vejarbejdet,\u00ab havde J\u00f8rgen pr\u00f8vet og peget ud ad vinduet, mens kvinden stod og stirrede p\u00e5 kommoden.
\u00bbS\u00e5 kan du nemmere f\u00e5 den ind i bagagerummet.\u00ab
\u00bbHvad er det, der er klistret p\u00e5,\u00ab spurgte hun og flappede med fingeren p\u00e5 noget l\u00f8st folie. Barnet havde revet sig l\u00f8s og stod b\u00f8jet over katten, der heldigvis aldrig ville g\u00f8re en sj\u00e6l fortr\u00e6d. Den lod sig klappe og protesterede slet ikke, da barnet slog lidt h\u00e5rdere, end man normalt ville g\u00f8re.
\u00bbJeg kan vise dig det p\u00e5 et kort,\u00ab sagde J\u00f8rgen, og heldigvis havde han et krakskort liggende mellem alle b\u00f8gerne og papirerne i reolen, som om han havde forudset situationen, men det var nu ikke tilf\u00e6ldet.
\u00bbDu skal tilbage ad Sydvejen og s\u00e5 op til h\u00f8jre her, rundt til Treh\u00f8jgaard og f\u00f8lge alleen, og s\u00e5 kommer du ud p\u00e5 Dammen hernede.\u00ab
J\u00f8rgen pegede s\u00e5 godt, han kunne (l\u00e6sebrillerne l\u00e5 jo inde ved maskinen), men kvinden kunne vel ogs\u00e5 selv kigge. Det var ikke til at sige, om hun fulgte med.
\u00bbDer var engang tre h\u00f8je omkring g\u00e5rden. Det er derfor, den hedder Treh\u00f8jgaard.\u00ab
Kvinden kiggede op p\u00e5 ham med et fjollet udtryk i ansigtet.
\u00bbMen s\u00e5 kom jernbanen og fjernede den ene h\u00f8j, og den anden blev skyllet v\u00e6k.\u00ab
J\u00f8rgen fors\u00f8gte at pege det rigtige sted i kortet.
\u00bbMen vi kalder det stadig Treh\u00f8jgaard.\u00ab
\u00bbDer var heller ingen guldhorn i nogen af dem, s\u00e5 kommunen var nok ligeglad.\u00ab
Det var tydeligt, at kvinden ikke h\u00f8rte efter, men han havde lyst til at fort\u00e6lle mere om h\u00f8jene, som han k\u00e6lkede p\u00e5 som barn, dengang det stadig sneede s\u00e5 meget, at skolerne blev lukket, og det lyste hvidt ind ad vinduerne om morgenen. For femten-tyve \u00e5r siden, omkring \u00e5rtusindskiftet, havde nogle af byens unger gravet en af de to tilbagev\u00e6rende h\u00f8je ud og lavet en form for vulkan, som de fyldte med krudt. Det lavede en helvedes larm og spr\u00e6ngte det sidste af forh\u00f8jningen i stykker, og da det blev for\u00e5r, gled resten af h\u00f8jen v\u00e6k i en skylle. Nu var der bare den ene h\u00f8j tilbage, som familien p\u00e5 den fine g\u00e5rd sikkert klamrede sig til. Det er jo ikke til at sige, t\u00e6nkte J\u00f8rgen og betragtede kvinden.
Hun havde langt sort h\u00e5r og en slags kappe p\u00e5, som J\u00f8rgen syntes s\u00e5 n\u00e6sten eventyrsagtig ud. Det var ikke s\u00e5 tit, at J\u00f8rgen s\u00e5dan fik bes\u00f8g, og slet ikke af en ung pige som hende. Eller kvinde var hun vel. Hvad mon hun t\u00e6nkte om kommoden? Ville hun havde den?
Kvinden vendte sig omkring, s\u00e5 h\u00e5ret flagrede.
\u00bbLea? Lea, hvor er du?\u00ab
Hun gav sig til at trampe rundt i den fyldte stue.
\u00bbLea, kom frit frem, jeg gider ikke lege lige nu!\u00ab
\u00bbLea?\u00ab pr\u00f8vede J\u00f8rgen ogs\u00e5 og gik ind i det, der engang var spisestuen, men som nu mere var en form for opbevaringsrum for de ting, han samlede omkring sig.
Langs v\u00e6ggene stod de fyldte flyttekasser med alle de sm\u00e5ting, der ikke havde en fast plads i huset, men som han sikkert fik brug for \u2013 eller kunne s\u00e6lge \u2013 en dag. P\u00e5 \u00e9n kasse stod der \u2019k\u00f8kkenredskaber\u2019, men han kunne nu ikke huske, om det var det, der var i den. En anden stod der \u2019b\u00f8ger\u2019 p\u00e5, og ved siden af den \u2019Hannes ting\u2019 og en fjerde var fyldt med lysestager, huskede han. Oven p\u00e5 spisebordet stod et par \u00e5bne sorte s\u00e6kke med duge i, som naboen havde doneret. Flotte var de. I lysegule og bl\u00e5 nuancer, de fleste. Neden under bordet sad den lille pige.
\u00bbHun er herinde!\u00ab r\u00e5bte han, men kvinden var ikke inde i stuen l\u00e6ngere. J\u00f8rgen satte sig ned p\u00e5 kn\u00e6 og stak h\u00e5nden frem, hvis pigen ville have den. Hun sad og holdt om sin ene arm og s\u00e5 fort\u00f8rnet ud.
\u00bbDen rev mig,\u00ab vr\u00e6ngede hun p\u00e5 en grim m\u00e5de, og J\u00f8rgen trak h\u00e5nden til sig igen.
\u00bbNej, det kan ikke passe,\u00ab sagde han. \u00bbDet g\u00f8r den aldrig,\u00ab
\u00bbJo, katten rev mig. Det er en dum kat.\u00ab
J\u00f8rgen rystede p\u00e5 hovedet: \u00bbNej, det er dig, der er en dum lille pige.\u00ab
I det samme kom kvinden prustende ind i spisestuen og sukkede h\u00f8jt, da hun s\u00e5 pigen.
\u00bbLea! Der er du, jeg blev helt bange.\u00ab
J\u00f8rgen hev sig op med bordkanten, s\u00e5 det svimlede for \u00f8jnene.
\u00bbHvor var du,\u00ab klynkede pigen, selvom det var hende, der havde gemt sig og drillet katten.
\u00bbJeg var inde i sovev\u00e6relset,\u00ab hviskede kvinden n\u00e6sten, som om J\u00f8rgen ikke m\u00e5tte h\u00f8re det, og det kunne han jo egentlig ogs\u00e5 godt forst\u00e5. Det var ikke meningen, der skulle komme andre end ham selv derind.
Mens de moslede hurtigt gennem den smalle gang, med den lille pige p\u00e5 armen af sin mor, gentog J\u00f8rgen sine anvisninger. Hvordan kvinden skulle bagom og ned ad alleen. Forbi det hvide pal\u00e6, de kaldte Treh\u00f8jgaard, og ned ad Dammen. De var m\u00e5ske tilflyttere? Han vidste ikke, om hun h\u00f8rte efter, og hun sm\u00e6kkede i hvert fald d\u00f8ren uden at sige farvel. Ville hun komme tilbage igen? Det n\u00e5ede han heller ikke at sp\u00f8rge om.
Varmen fra Misser var dejlig at have p\u00e5 sk\u00f8det. Dens pels f\u00f8ltes silkeglat, og J\u00f8rgen borede fingrene lidt l\u00e6ngere ned i den, end han plejede. Da hun var yngre, kom hun ofte med mus og sm\u00e5 muldvarper til ham om sommeren og spandt s\u00e5 h\u00f8jt, at han tvang sig selv til at st\u00e5 op og rose hende med klap og tilkendegivelser af, hvor dygtig en kat, hun var, men her de seneste \u00e5r havde hun ikke lagt mange overraskelser ved bagd\u00f8ren. Kun en enkelt gang sidste sommer, men J\u00f8rgen kunne se, at den fugleunge havde v\u00e6ret d\u00f8d l\u00e6nge, og han smed den ind i h\u00e6kken med en skovl.
Gad vide, om det var bl\u00e6st op? J\u00f8rgen syntes, det trak et sted i huset. Havde kvinden \u00e5bnet et vindue inde i sovev\u00e6relset p\u00e5 grund af stanken?
I n\u00e6ste uge ville det blive snevejr, havde han l\u00e6st i avisen, men han skulle se det, f\u00f8r han troede p\u00e5 det. S\u00e5 ville det vejarbejde da aldrig blive f\u00e6rdigt. I lokalavisen havde han l\u00e6st om et d\u00f8dsbo lige i n\u00e6rheden, der skulle ryddes og som blandt andet havde en masse gamle videob\u00e5nd liggende. Han var sikker p\u00e5, der fandtes en videomaskine et sted inde i stablerne i spisestuen, og hvis nu der kom nogen p\u00e5 bes\u00f8g, s\u00e5 kunne han s\u00e6tte en tegnefilm p\u00e5 fra Disney.
Han ville \u00f8nske, hun ikke var g\u00e5et ind i sovev\u00e6relset. Nu var der sikkert meget at ordne derinde.<\/p>\n\n\n