af Marie F\u00e6ster-J\u00f8rgensen<\/em><\/p>\n\n Afstanden mellem min mor og mig f\u00f8les l\u00e6ngere, end den er. Hun skal egentlig bare fra indgangen af loppemarkedet ned til vores bord, hvor jeg st\u00e5r og pakker mine ting ud, men i stedet for at g\u00e5 direkte zigzagger hun langsomt med en halvfyldt indk\u00f8bsvogn mellem boderne og siger hej til dem, hun kender, og kigger op mod himlen for at vurdere chancen for regn. Jeg havde fortalt hende, at der var lidt lavvande i kassen, og mere skulle jeg ikke sige, f\u00f8r hun havde lejet et bord til os p\u00e5 loppemarkedet lige ved S-togsstationen, hvor hun selv tit kommer for at g\u00f8re et kup. Desuden, siger hun, s\u00e5 tynger for mange ejendele sj\u00e6len.
P\u00e5 bordet har jeg opstillet mine ting efter kategori: b\u00f8ger, k\u00f8kkengrej, leget\u00f8j, porcel\u00e6n og et stativ med t\u00f8j sorteret efter farve. Min mors ting st\u00e5r ikke i nogen intuitiv forst\u00e5elig orden: hjemmestrikkede karklude, puslespil med falmede \u00e6sker, let brugte l\u00e6bestifter og nips, som jeg aldrig har set hjemme hos hende, er drysset ud over bordet. Hun h\u00e5ber at f\u00e5 solgt tr\u00e6r\u00e6ven i dag, siger hun og r\u00e6kker mig en tr\u00e6figur af en r\u00e6v i en gr\u00f8n milit\u00e6runiform med r\u00f8d hat og et septor i poten. Tr\u00e6r\u00e6ven f\u00e5r en plads t\u00e6t p\u00e5 kanten ved siden af en skot\u00f8js\u00e6ske med undert\u00f8j, min mor ikke l\u00e6ngere kan passe. Jeg overvejer, om kvaliteten af hendes ting tr\u00e6kker prisen ned p\u00e5 mine, mens hun fejer alt sit lange, gr\u00e5 h\u00e5r om til den ene side med sin venstre h\u00e5nd.
Min mor har altid haft langt h\u00e5r. De andre m\u00f8dre havde velplejede pager, som var praktiske og som sikrede dem hyppige bes\u00f8g oppe hos fris\u00f8ren. Som barn forestillede jeg mig, det var der, de l\u00e6rte at tale p\u00e5 samme m\u00e5de, hvor de planlagde klassefester og huskede hinanden p\u00e5, at butikkerne har lukket juleaftensdag. Min mor, sagde at en kvindes styrke ligger i h\u00e5ret. Selv som barn l\u00f8d det t\u00e5beligt, men mit h\u00e5r har alligevel aldrig v\u00e6ret kortere end til skuldrene.
Mennesker driver forbi, kigger meget, k\u00f8ber lidt, l\u00f8fter ting fra bordet, vender dem og s\u00e6tter dem tilbage. Deres enkle bev\u00e6gelser g\u00e5r i \u00e9t med hinanden som b\u00f8lgeskvulp. En kvinde kigger p\u00e5 en ted\u00e5se, vender sig og viser den til sin veninde. Veninden vr\u00e6nger let af den, og den kommer ned igen.
Min mor fort\u00e6ller ivrigt folk om tingene p\u00e5 bordet, der med snagende fingre famler sig igennem undert\u00f8jet i skot\u00f8js\u00e6sken. Hun fort\u00e6ller en h\u00f8jgravid kvinde, hvis lange veldefinerede benmuskler er synlige gennem de sorte l\u00f8bebukser, at lersk\u00e5len med den m\u00f8rkebl\u00e5 glasering er k\u00f8bt i Casablanca i 80\u2019erne. Selv husker jeg, at den blev k\u00f8bt i souvenirbutikken p\u00e5 Rhodos. Den gravide kvinde byder 75 kroner, men ender med at betale det dobbelte, siger tak og lyder oprigtig.
\u201cDen minder alts\u00e5 meget om dem, der var i Marocco dengang\u201d, siger min mor til mig, da kvinden er v\u00e6k.
En mand holder den thriller, jeg gav Lasse til jul i den ene h\u00e5nd og bladrer med den anden, mens en t\u00e6ndt cigaret ligger og vipper i mundvigen. Jeg tilbyder ham thrilleren for 10 kroner mindre, end jeg har skrevet p\u00e5 det lille klisterm\u00e6rke. Han f\u00e5r kontrol over cigaretten med overl\u00e6ben og inhalerer. Da r\u00f8gen glider ud mellem mundsprejken, ryster han p\u00e5 hovedet og sp\u00f8rger, om jeg kan g\u00e5 l\u00e6ngere ned i pris. Jeg giver mig, \u00e5bner min h\u00e5nd og m\u00e6rker ham l\u00e6gge m\u00f8nterne p\u00e5 huden. Det f\u00f8les, som om snavset fra det kolde metal tr\u00e6nger ned gennem min h\u00e5ndflade og ind i blodbanerne.
Min mor har taget campingstole med til at sidde i, n\u00e5r vi har brug for et hvil. Der sidder vi, n\u00e5r der er stille. Hun sp\u00f8rger, hvordan det g\u00e5r med mig og Lasse, og jeg siger, det g\u00e5r fint. Hun har set et tv-program, hvor almindelige mennesker g\u00e5r i parterapi for \u00e5ben sk\u00e6rm. Hun vil h\u00f8re, om jeg har set det. Jeg svarer nej, selvom jeg sluger det r\u00e5t hver torsdag. Hun fort\u00e6ller, hvordan et af parrene er p\u00e5 randen af skilsmisse; Man skal huske at give hinanden plads, men man skal heller ikke give for meget plads. Hun blander frit sin egen mening ind sammen med tv-terapeutens. Jeg holder vejret for ikke at rette hende. Hun taler stadig, men jeg lytter ikke. Jeg roder rundt i min taske og finder min pung, afbryder hende midt i analysen med et \u201cSkal vi ikke have noget kaffe\u201d. Jeg k\u00f8ber to romkugler med tilbage og minder mig selv p\u00e5, at jeg skal sp\u00f8rge hende, hvordan det g\u00e5r til kajak.
Tilbage ved bordet st\u00e5r hun med ryggen til mig. Hun vender sig ikke om, da jeg s\u00e6tter kaffen. Ingen af os siger noget, og stilheden bliver f\u00f8rst brudt, da et par sp\u00f8rger min mor om puslespillene stadig har alle deres brikker. Jeg h\u00f8rer ikke, hvad min mor svarer, men parret siger at de lige skal t\u00e6nke over det. Det siger folk tit, eller ogs\u00e5 at de kommer tilbage senere. Det betyder det samme, og er en p\u00e6n m\u00e5de at sige, at de ikke kan lide ens ting. Min mor tilbyder dem tre for prisen af to, hvis de k\u00f8ber dem nu, og det g\u00f8r de.
Hele pladsen er fyldt med folk, som er i gang med at gennemtrevle bunker af ting som engang har st\u00e5et i andres menneskers hjem og som nu ligger til frit skue. Her g\u00e5r de p\u00e5 rov i resterne fra andres liv, mens de nyder solen og forhandler ublut om alt. Alt er til forhandling, for intet er fast, og alt, der ytres er bare et udgangspunkt.
Et barn r\u00e6kker sine arme op til bordet og hiver min gamle kaninbamse ned, l\u00f8fter den op og viser den til sin mor. Moren inspicerer den grundigt, finder en plet og viser den til barnet, som skuffet m\u00e5 se kaninen blive sat tilbage. Min mor samler kaninen op, spytter lidt p\u00e5 sin pegefinger og gnider lidt i den 20 \u00e5r gamle plet.
\u201cEj, det er ogs\u00e5 lidt synd at s\u00e6lge Findus\u201d siger min mor.
\u201cDen var alligevel aldrig blevet glad hjemme hos dem\u201d siger jeg.
Min mor l\u00e6gger Findus ned i bunken af ting ved siden af hendes taske, der alligevel ikke skal s\u00e6lges, og siger \u201csj\u00e6len skal jo heller ikke v\u00e6re s\u00e5 let, at den flyver fra os\u201d.
Sidst p\u00e5 dagen er det tyndet ud i menneskem\u00e6ngden, folk er p\u00e5 vej hjem, og dem bag bordene er begyndt at pakke de ting, der ikke vakte tilstr\u00e6kkelig interesse tilbage i kasser og poser. En mand med helt rene sko st\u00e5r midt i det hele og leder efter et sted at g\u00e5 hen. Det er Thomas, som jeg gik i gymnasiet sammen med og ikke har set siden vognturen. Jeg genkender ham f\u00f8r jeg ser hans ansigt; det er noget med den m\u00e5de, han bev\u00e6ger skuldrene p\u00e5. Da han ser os, kommer han hen til bordet, og jeg t\u00e6nker, at han bev\u00e6ger sig med en lethed, som tilh\u00f8rer et smukkere ansigt. Han sp\u00f8rger, hvordan det g\u00e5r, og sp\u00f8rger s\u00e5, om min mor er min s\u00f8ster. Han virker alligevel mildere end dengang, og jeg er lettet over, at det ikke er mere akavet. Jeg sp\u00f8rger, hvor han bor, og han fort\u00e6ller, at han bor i n\u00e6rheden, nede ved vandet. Sammen med sin kone og s\u00f8n, indskyder han hurtigt. Han fort\u00e6ller, hvordan han for nylig var st\u00f8dt ind i Birgitte fra old, og havde v\u00e6ret overrasket over, at hun stadig var i live. Jeg ler og h\u00e5ber p\u00e5, at han bliver lidt endnu. Min mor hiver en termoflaske med portvin frem og h\u00e6lder op i tre af mine usolgte glas fra bordet. Vi sk\u00e5ler, og jeg m\u00e6rker den kolde portvin glide hele vejen gennem sv\u00e6lget og m\u00e6rker, hvordan det renser. Jeg smiler for f\u00f8rste gang i dag ubesv\u00e6ret og f\u00f8ler mig let. Thomas henvender sig til min mor og fort\u00e6ller hende, hvor s\u00f8d og godhjertet jeg var i gymnasiet. Han fort\u00e6ller om studieturen i London, om de 500 kroner han havde l\u00e5nt af mig, da han m\u00f8dte mig ude foran hotellet, fordi han fuld i taxa havde k\u00f8rt hele Mayfair rundt for at finde tilbage til hotellet, og om hvordan jeg aldrig bad om at f\u00e5 dem tilbage, om hvordan det var blevet en joke i klassen at bede om at l\u00e5ne 500 kroner. Man kunne f.eks.sige \u201chey, har du noget ild og 500 kroner til en taxa?\u201d. Han ler som den eneste. Jeg kan godt huske det, og husker at jeg ogs\u00e5 lo dengang. Vores manglende reaktion g\u00f8r Thomas synligt utilpas. Han kigger rundt p\u00e5 bordet, men hans blik kan ikke finde hvile. Han lander p\u00e5 tr\u00e6r\u00e6ven og tager den op.
\u201cDen er da sjov den her. Lige noget for chefen derhjemme.\u201d
\u201cDen er h\u00e5ndlavet, k\u00f8bt i Harrods.\u201d
\u201cWow, man kan se det er l\u00e6kkert h\u00e5ndv\u00e6rk, den tager jeg.\u201d
\u201cDet bli\u2019r 575.\u201d
\u201cDet er m\u00e5ske lige i overkanten.\u201d
\u201c75 for r\u00e6ven og 500 for London.\u201d
\u201cEj, slap nu af, mand.\u201d
\u201cDu kan bare overf\u00f8re dem med telefonen\u201d siger min mor.
<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-671","page","type-page","status-publish","hentry","post-preview"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/671","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=671"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/671\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":672,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/671\/revisions\/672"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=671"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}