af Amalie Biehl<\/em><\/p>\n\n Skoven dufter stadigv\u00e6k af ramsl\u00f8g og regn, selvom de er sprunget ud for l\u00e6ngst, og jorden er kun fugtig. Grenene er bl\u00f8de og knuser ikke under vores skridt. Du holder min h\u00e5nd, som en gestus. Du holder min h\u00e5nd, som en pligt. Vores regnjakker knitrer, n\u00e5r stoffet glider mod hinanden.
Snegle bev\u00e6ger sig i kanten af stien, vinbjergsnegle, dr\u00e6ber-snegle, skovsnegle, jeg kender ikke flere. De tr\u00e6kker et spor efter sig, vandreslim siger du. Slipper min h\u00e5nd og s\u00e6tter dig p\u00e5 hug. Vandreslimen er lidt det samme som glidecreme, farvel\u00f8st og god til bev\u00e6gelse. Du blinker til mig. Sneglen har intet bo, kun en r\u00f8dbrun overflade. N\u00e5r sneglen bliver stresset, udskiller den kl\u00e6beslim. Gul og klistret, en slags sved p\u00e5 panden. Du rejser dig og tager min h\u00e5nd igen, fletter dine fingre ind i mine.
P\u00e5 din seng er der sorte lagner. Du er i k\u00f8kkenet, jeg googler kl\u00e6beslim. En slim, der beskytter mod skrammer og s\u00e5r. Sneglens slim bruges i kosmetikprodukter til at udj\u00e6vne pigmentfejl, m\u00f8rke pletter; en tradition, der stammer tilbage fra Hippokrates. Er kl\u00e6beslimen en del af de fire v\u00e6skes l\u00e6re? Det sorte stof er nusset p\u00e5 mine arme, du l\u00e6gger dig t\u00e6t p\u00e5 min krop. Min rygs\u00f8jle laver et aftryk p\u00e5 din mave og p\u00e5 dit bryst; jeg br\u00e6ndem\u00e6rker dig. Dit aarhusianske toneleje g\u00f8r det ikke nemmere for mig at tro p\u00e5, at du elsker mig. Jeg vender mig mod dig, eftermiddagslyset giver dine \u00f8jne en ravfarvet nuance. Du kysser mig, som en gestus. Du kysser mig, som en pligt. I solen har dine \u00f8jne samme farve som sneglen i skoven. Jeg glatter bekymringerne ud under dine panderynker. Din pande bliver glat og fin, men min vokser. Jeg sorterer mine tanker: organiske og ikke-organiske.
Organisk: Sneglehuse er bygget som et stillads. De best\u00e5r af sukkerstoffer og proteiner, som er bundet sammen af kalk.
Ikke-organisk: Du dufter dejligt af rygerummet p\u00e5 en bar.
Organisk: Huset er hos de fleste sneglearter h\u00f8jresnoet.
Ikke-organisk: Ordet forelsket betyder, at man elsker for meget.
kroppe ligger s\u00e5 t\u00e6t. Jeg synker ind i din navle, bruger din krop som mit sneglehus. Fra din navle kan jeg m\u00e6rke dig, dit hjerte banker altid hurtigere end mit. Dit aarhusianske toneleje g\u00f8r det ikke nemmere for mig at forst\u00e5, at du har lyst til at bolle mig. Sneglene er for\u00e5rsk\u00e5de og parrer sig i maj og juni. Vinbjergsneglene er romantiske; de danser parrings-dansen. Efter at have bollet hele dagen bruger de k\u00e6rligheds-pile til at befrugte hinanden. Skovsnegle, derimod, kan lide det rough.
Akten g\u00e5r hurtigt, og de gnaver huden af hinanden under parringsritualet. Din krop er tung oven p\u00e5 min, vores hjerter banker om kap. Du boller mig, som en gestus. Du boller mig, som en pligt.
Min pande stopper ikke med at vokse. Bag den tynde hud fyldes mine kirtler op af den gule v\u00e6ske. Du hvisker til mig, men sneglen i mit \u00f8re registrerer ikke signalerne. Jeg forst\u00e5r ikke dine st\u00f8n, dirty talk fungerer ikke p\u00e5 aarhusiansk. Det g\u00f8r ondt n\u00e5r vores hoftesk\u00e5le rammer hinanden. Det tynde lag af sved f\u00e5r dig til at str\u00e5le, en helgen, en Twillight-vampyr. Du kommer i mig, som en gestus. Du kommer i mig, som en pligt. Kl\u00e6beslimen klistrer p\u00e5 min pande. Vandreslimen klistrer mellem mine ben.
Jeg v\u00e5gner altid tidligt i din seng, du har lovet mig, at du ville k\u00f8be gardiner. Jeg t\u00e6nker over hvor spids dine n\u00e6se egentlig er. Du ser smuk ud, n\u00e5r du sover. Jeg vil kigge p\u00e5 din varme sovehud, til jeg bliver blind. Jeg h\u00e5ber du skifter dit senget\u00f8j, n\u00e5r jeg ikke er her mere.
Det har regnet i nat, der er snegle p\u00e5 stien igen. En sort snegl bev\u00e6ger sig langsomt i gruset, jeg k\u00f8rer den over med min cykel. Jeg ved ikke hvorfor. Som barn klippede vi dr\u00e6bersnegle over med havesakse i min mormors blomsterhave, de skulle jo n\u00f8digt g\u00e5 i rosenbusken. Et n\u00e6nsomt drab. De store drenge p\u00e5 Egernvej h\u00e6ldte salt p\u00e5 sneglene. Grinede, mens sneglen boblede, \u00e6tsede. Jeg foragtede b\u00e5de drengene og mormor. Sneglen er flad p\u00e5 midten, smattet. Stadigv\u00e6k smuk og sort. Et brutalt mord. Jeg tager et billede af sneglen. Jeg sender det til dig, som en gestus. Jeg sender det til dig, som en pligt.
Min krop er blevet kold, jeg skolder min hud med det varme vand. Vasker kulden v\u00e6k, vasker f\u00f8lelsen af din krop v\u00e6k. Du tager lange bade, bliver altid sur over, hvor varmt vandet er, n\u00e5r vi bader sammen. Jeg hader, n\u00e5r du kigger p\u00e5 min krop i lang tid ad gangen. Rummet er en t\u00e5ge, jeg fjerner duggen fra badev\u00e6relsesspejlet med min h\u00e5ndflade, grove bev\u00e6gelser. Mine kinder er r\u00f8de af dampen, af varmen, af at skrubbe min hud til blods. Vores tandb\u00f8rster st\u00e5r i et krus ved siden af hinanden, hovederne st\u00e5r t\u00e6t. To elskende. Min pande er ikke stor l\u00e6ngere, den gule v\u00e6ske bobler ikke l\u00e6ngere.
Jeg er n\u00f8gen, l\u00e6nges efter at sv\u00f8bes ind. Jeg tager en bluse fra mit skab, opdager f\u00f8rst, at den dufter af dig, da jeg har taget den p\u00e5. Jeg tager den af igen, smider den til vask. Min mobil lyser mit v\u00e6relse op, en besked fra dig. Jeg \u00e5bner den, dobbeltklikker p\u00e5 beskeden for at sende dig min k\u00e6rlighed. M\u00e5ske for sidste gang. Jeg pakker min krop ind i bobleplast, kun mine f\u00f8dder er n\u00f8gne mod det h\u00f8vlede tr\u00e6gulv. Jeg g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet, tr\u00e6kker et spor af vandreslim efter mig.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-689","page","type-page","status-publish","hentry","post-preview"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/689","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=689"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/689\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":696,"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/689\/revisions\/696"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.tydeligetegn.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=689"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}