Romanuddrag
af Beinir Bergsson
Mit hjerte bæver. Jeg sidder ved en café i lufthavnen i Kastrup. Jeg får mig en øl. Det klirrer i bæreposerne. Hvad nu, hvis toldbetjentene tager mig? Telefonen vibrerer i lommen. Jeg ser, at mor har skrevet.
Sig du kan køre 🙂 hils
Jeg svarer hende ikke. Det er supermærkeligt at sige til en mand, der henter en i lufthavnen, at man gerne selv vil køre bilen. Jeg har ingen ide, hvordan jeg skal håndtere sådanne situationer. I sidste uge ringede mor til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tage op til Færøerne i nogle uger; bedstefar formår ikke at bo alene længere, han er blevet dement.
Det vrimler med mennesker omkring bagagebåndet. Min kuffert er en af de første. Jeg propper en pose med flasker i kufferten. Triller langsomt mod udgangen. En toldbetjent står ved gangen, han læner sig mod væggen, skræver og har armene over kors. Han kigger op og ned på dem der er foran mig, så ser han på mig. Han nikker. Jeg smiler tilbage, men mine øjeæbler står helt ubevægelige. Det gør de hver gang, jeg går gennem denne her gang. Også når jeg ikke har købt noget i Duty Free.
Udenfor står bedstefar i en ældre skindforet jakke med hætten på. Det blæser meget, og alligevel kan jeg genkende hans omrids lige med det samme.
„Hej min kære! Kom, skynd dig.“
Jeg giver ham et kram, og så åbner han bagagerummet. Før jeg når at smække døren, har han sat sig i førersædet. Jeg fryser fast et sekund, går så langsomt ind i bilen og observerer, hvordan han gør. Nøglen er i. Han slipper håndbremsen, holder venstrehånd på rattet, træder koblingen ind, trykker på speederen. Nåh. Han kører fra lufthavnen og bøjer til højre.
„Hvor tager du hen?“
Han svarer, at vi skal på en lille køretur.
„Lige fylde tanken op.“
Jeg ser fast ned i dørken og tænker nej fuck, jeg magter det ikke lige nu. Jeg vil bare ind, tage et brusebad og binge nogle episoder af Friends. Jeg lukker øjnene. Hører bedstefar smågrine. Han fortæller, hvordan nykurin-statuen blev lavet, jeg lytter bare til hans stemme. Til hans tonefald. Han gentager nogle ord, men alligevel lyder de anderledes hver gang. Jeg kan høre, når han skal til at afslutte en historie. Han befinder sig midt i den. Det er som om, han ikke lægger mærke til, at jeg ikke deltager i samtalen. Jeg læner hovedet tilbage, lugter læderet i bilen. Smurt i olie. Jeg husker de gange, han plejede at læse højt fra de gamle Anders And blade. Denne her høje, svage og langtrukne tone præget af hans Vágardialekt, som skar igennem, også når han læste op på dansk.
„Din mor siger, du det ikke?“
„Hvad?“
„Din mor siger, at du ikke trivedes i Danmark? Her står dørene altid åbne, det ved du.“
Jeg hælder hovedet lidt til højre og nikker så.
„Ja, det er ikke så ringe at komme hjem i et stykke tid.“
Han kommer ud fra Magnstationen med to store softice. Jeg åbner døren for ham.
„Det her får man ikke i Danmark, vel? Her. Med chokoladedrys i bunden. Bedstefar husker.“
Han rækker mig også omkring fem servietter.
„Ikke ned på sædet. Jeg får det ikke rent igen så.“
Vi sidder der et øjeblik, så trykker han for fast om den bløde vaffel, og isen ryger lige ned på rattet og bukserne. Han bander og svovler, bruger servietterne, han gav mig, men der er ikke nok. Han ser på mig.
„Vil du ikke gå ind efter flere servietter? Jeg ser skidedum ud.“
„Jo, selvfølgelig.“
Senere på aftenen når jeg tænder for mit 4g, ser jeg at Hallur har skrevet til mig på Messenger.
Hej min søde
Kommet helstøbt frem? <3
Jeg svarer kort efter
Hola
Ja rejsen var fin, bedstefar hentede mig og så købte vi softice, som var cute. Drikker lige en øl og pakker ud. Sover i fasters soveværelse.
Jeg skriver til mor
Har du sagt til bedstefar, at jeg er kommet hjem fordi jeg ikke trivedes i Danmark? Wtf.
Bedstefar slukker altid for wifiet om nætterne, fordi han er så bange for ild. Det koster for meget at binge med 4g, så jeg tager hen til faster Ásas bogreol for at se, om der ikke er noget godt. En lidt grå bog, som sikkert på et eller andet tidspunkt har været hvid, fanger min opmærksomhed. Bævende Hjerte af Heine og Ingrid Hestoy. Dramatisk titel tænker jeg. Nogle sider inde i bogen falder jeg i søvn.