Ensom
af Viggo Jørgensen
Min kone er død.
Ensom? Nej overhovedet ikke.
Jeg har min kat. Den hedder Pusser.
“Pusser”, hvor er du?
Den er tit væk. Den kommer nok, når den er sulten.
Jeg kigger lige.
Nej, jeg elsker at cykle. Jeg cykler den samme rute hver dag – 6,4 km. Nogle gange, er der nogen der hilser.
Så nu kom der post. Det er jo mest reklamer.
Jeg kigger lige.
Børn og børnebørn? De har jo så travlt, med alt det de skal nå. Jeg forstår det godt. Det er ikke nemt at være børnefamilie i dag. To biler og dyrt hus. Jeg sender lidt penge til dem af og til.
Kom der en bil?
Jeg kigger lige.
Min familie? De bor jo langt væk. Benzin og Storebæltsbroen, det løber jo op. De har jo deres familie. De sejler meget.
Jeg bliver nok bare søsyg, hvis jeg kom med.
Det var vist naboen, der gik ud og handlede.
Jeg kigger lige.
Nej, jeg græder ikke. Det er bare det, at nogle gange så
Nå, skal du videre. Jo selvfølgelig. Var det kræftens bekæmpelse? Du må gerne komme en anden dag.
På torsdag skal jeg vist ikke noget.
Jeg kigger lige.