Ting, jeg taler med min læge om
af Michael Frederiksen
Det kan godt være, at jeg kunne have nøjedes med at ringe, eller at skrive til dig på jeres hjemmeside. Men så syntes jeg også, at det var så længe siden, at vi havde set hinanden sidst.
Jeg ved ikke, om jeg burde være højere, end jeg mener at være, eller om jeg er det. Tror du, at jeg kan stole på det, der står i mit pas?
Hvad er muligheden for væksthormoner?
En voldsom kløe har plaget mig på det seneste, over det hele, og stort set altid om aftenen, lige efter jeg har lagt mig i min seng, eller når jeg er på vej til det, jeg er ikke klar over om der er en fysisk årsag, det er blandt andet derfor, jeg er kommet, det kan også være, det snarere skyldes noget psykosomatisk.
Jeg hører, hvad du siger, jeg er bare ikke noget sandalmenneske. Jeg har noget med fodtøj med udkig til bare fødder, og navnlig bryder jeg mig ikke om den skærende lyd af velcrobånd, der lukkes og åbnes.
Kan det passe, at jeg har set dig købe ind i Aldi? For tre ugers tid siden?
Nogle gange rammes jeg bare af sådan et stort, sort tomrum … Dér har jeg ikke opholdt mig længe. Men du må forstå: Der er noget ensomt i, at koppen stadig står det samme sted hvor jeg efterlod den, når jeg kommer jeg hjem igen efter at have været ude. At ingen har taget opvasken, at alt slet og ret sejler.
Ordet stress bliver nævnt. Vigtigheden af bløde relationer på hårde dage. Tung søvn. At have mennesker omkring sig, som man elsker, og som elsker én tilbage, som er friske og raske. Ikke lade sig slå ud af blåregnens afblomstring.
Jeg sidder altid og taler om mig selv, vi taler aldrig om dig. Du må sige til, hvis du synes, at jeg fylder for meget, jeg har ofte følelsen af at indtage mere plads, end hvad der er velanset i sociale sammenhænge.