Beinir Bergsson

Tú legði meg
millum varrarnar
togaði meg eins og fínagras
tú blásti meg burtur

*

Bora fingrarnar í ryggin á mær
tá eg trýsti teg upp at vegginum
halt um skøvningin og síggj
lívæðrina duka í mínum hálsi
meðan tú liggur á bakinum
kroyst undirarmarnar
inn móti bringuni á mær
tveit meg til síðis
og set teg á meg
rópa eftir mær sum tveir smádreingir
ið berjast
av ilsinni
ið brúka allar grundir
at fara til hendurs
at leggja seg oman á hvønn annan
at sláa
fyri síðan at lata tann á jørðini
taka hin av ræði
bólta runt
í náttarseingini
við mær
og vatna madrassuna
við okkara sveitta

*

Blás inn í mín munn
mínir æðrar fara at spíra
ytst á fingrasnippunum á mær

Du lagde mig
mellem dine læber
trak mig som hvene
du blæste mig væk

*

Bor dine fingre i min ryg
når jeg skubber dig op mod væggen
hold om mit håndled og se
pulsåren banke i min hals
mens du ligger på ryggen
pres dine underarme
ind mod min brystkasse
kast mig fra dig
og sæt dig på mig
råb efter mig som to drenge
der kæmper
af vrede
der benytter sig af alle grunde
til at sætte kløerne i hinanden
til at lægge sig oven over hinanden
til at slås
for siden at lade den på jorden
tage kontrollen
slå en kolbøtte
med mig
i nattesengen
og vandmadrassen
med vores sved

*

Blæs ind i min mund
mine årer begynder at spire
yderst på mine fingerspidser