Star Wars

af Rune Barge

1980, Kroatien
Det var spændende i biografen. Jeg synes at ”R2D2” er meget sjov. Den går i orkanen. Orkanen er orange og der er sand alle steder. Bagefter er den i himlen. Der er mennesker også i himlen, men alt er anderledes. Det er også mørkt og meget farligt i himlen, de slås og man kan komme til skade. De bor i et skib som flyver. Min far er også tilfreds, han var ikke sikker på, at jeg kunne sidde stille i så lang tid da jeg kun er 6 år gammel. Min fætter er også med. Han er 2 år ældre end mig og kender alle karaktererne med navn. Jeg beundrer ham. Vi spiser pop korn.

1985, Kroatien
Denne gang er min bror også med. ”Jabba the hut” er så grim. Han ligner en frø fra min bedstemors have. Jeg vidste ikke, at frøerne kan tænke og tale og være onde. Min fætter kan spytte lige så lang som ”Jabba”. Jeg vil også gerne være en prinsesse som Lejla og så vil jeg også have en tvillingesøster og ikke min bror og min fætter som generer mig hele tiden og kaster pop korn på mig. Måske er jeg adopteret, da jeg faktisk er en prinsesse og mine forældre er oppe i himlen og en dag kommer de og henter mig. Så får alle at vide, at jeg er en ægte prinsesse.

1989, Kroatien
Jeg er 15 år gammel og jeg er forelsket i ”Luke Sky Walker”. Det er en hemmelighed. Det er fordi han er en helt. Jeg er også bange for ”Darth Vader”. Men jeg er også meget nysgerrig efter hvordan han ser ud uden masken. Jeg kan bedst lide, at de gode overvinder de onde. Min fætter og min bror elsker ”Star wars” og de leger soldater hele tiden med deres lyssværd. De har ”jedi force lightning” og gerne vil deltage i krig.

2002, Kroatien
Jeg tager ikke afsted denne gang. Har lige født min datter. Jeg er 28. Jeg kigger på plakat for filmen. Den ser ikke meget fristende ud. Men min fætter og bror tager i biografen. Min fætter er igen en stor fan af ”Star Wars”. Jeg synes, at han nu er meget barnlig, da han er 30 år gammel, var gift og skilt og har sit eget barn, som ikke bor hos ham. Måske skal han sætte fokus på realt liv og ikke science fiktion. Eller er realt liv så svært, at han går tilbage til filmen.

2015, Danmark
Nu er min datter med. Hun er 13 år gammel. Jeg tager hende med i biografen, fordi hendes far er død. Det er svært at forstå filmen denne gang, da vi lige er flyttet til Danmark. Min datter lytter til engelsk og jeg læser titlen på dansk. Der er så mange karakterer, nationaliteter, racer og begivenheder i filmen. Og jeg kan ikke rigtig forstå, hvad det handler om. Lige som i livet nu. Vi spiser pop korn.

2018, Danmark
Min datter er med selvom hun så filmen allerede i Kroatien i julen med min bror og hans sønner som er trofaste fans. Hun er 15 år gammel og hun er forelsket i ”Kylo Ren”, fordi ”han er i konflikt med sig selv” og har ” større brystmuskler”. Hun kan også godt lide ”Rey”. Jeg synes, at ”Rey” er en god rolle model for min datter. Nu er hun også i gang med at få styr på ”force lightning” i sig selv. Bør vi tale sammen om ”Kylo Ren”? Jeg sætter fokus på samarbejdet mellem menneskerne i projekterne og på strategierne i ledelsen fra den gamle ”prinsesse Lejla” og hendes kvindelig leder admiral.

Del denne tekst: