Tre tekster
af Jacob Skyggebjerg
• Et tåbeligt drømmeri om at være ung i 97
Jeg gad godt at prøve at være ung dengang i 97 før mobiltelefoner og internet alle vegne, jeg gad godt at prøve at være ung og sidde på et værtshus i København, Søren Geds garage, ser jeg for mig, hvis det da fandtes dengang, sidde der ved et bord med en fugtigt kold Tuborg flaske foran mig og tale med nogen om Sorten Mulds album Mark II, at det lige har vundet to grammyer, tale med nogen om det, og ikke ane noget om denne tid, denne fremtid, hvor al information i verden, eller en mængde information, der ligner al information i verden, men som overhovedet ikke er det, ikke engang så rigelig en mængde information, som der er i en enkelt menneskekrop, som for eksempel min, men altså: hvor al denne information ligger frit tilgængelig i lommen på enhver, eller i hvert fald enhver, der har et dankort med adgang til en vis sum penge. Jeg gad godt at sidde der i værtshusbelysningen på Søren Geds garage, helt julelyset belysning, og udenfor regner det, eller også har det regnet, og asfalten, den københavnske asfalt, som jeg selv i 97 aldrig havde betrådt, ligger våd, skinnende, sort og dufter, dufter, dufter af regnen.
• Kat
Find en kvinde, der kalder på dig, som denne kvinde kalder på den kat der.
• Gartners tanke fed sommer
Ja, jeg griner af mine planter, når jeg går ude hos dem. Jeg griner af den måde, de opfører sig på – og med det mener jeg den måde, de reagerer på deres omverden på. Jeg fniser sådan helt frådende og får vand i øjnene – for jeg forstår dem så godt.